EU-projektet GreenFleets er det første projekt, der samler hele Skive Kommune som koncern. Alle forvaltninger og afdelinger er med, og projektet kan vise vejen for fremtidige projekter.

Nogle bruger benzin. Andre bruger diesel, mens helt tredje kræver gas som brændstof.Men fælles for kørertøjerne i kommunens flåde er, at de er blandt de største syndere i kommunens klimaregnskab. Det skal der nu laves om på, og derfor bliver der arbejdet på at udskifte alle kommunens køretøjer, så de bliver fossilfrie og dermed reducerer CO2-belastningen. Udskiftning af køretøjsflåden er i hvert fald hovedtanken bag EU-projektet GreenFleets, som kommunen er en del af.- Vi har længe haft den grønne førertrøje på i forhold til biler og busser, og nu er vi med i GreenFleets-projektet, fordi vi fortsat gerne vil være i front – også med lastbiler, traktorer og lignende, siger indkøbschef Laila Jensen, der også er projektejer af Green Fleets.Projektet gør kommunen klogere på, hvilke muligheder der er, og om fossilfrie køretøjer kan dække det behov, der er i driften.- Vi kigger også på, hvordan vi kan stille krav til leverandørerne, når de leverer og udfører opgaver for Skive Kommune, siger Laila Jensen. Første koncernprojekt Skive Kommune vil gerne være en bæredygtig koncern, og for at indfri det mål er der taget fat om flere konkrete tiltag, der alle stempler ind i den grønne dagsorden.GreenFleets er et af tiltagene, som er en grøn handling i samarbejde med andre kommuner og uddannelsesinstitutioner i både Danmark og Sverige. Samtidig er GreenFleets det første koncernprojekt i Skive Kommune.- Det betyder, at alle forvaltninger og afdelinger i kommunen er involveret i projektet, og der er nedsat en styregruppe med et fælles ejerskab. Arbejdet internt i kommunen har blandt andet givet drøftelser om, hvorvidt vi bruger køretøjerne optimalt, og om vi fremadrettet skal købe køretøjerne så decentralt som nu, eller om vi skal skabe en ensartet flåde i forhold til brændstof og udseende, siger Laila G. Jensen.En undersøgelse har vist, at organisationen i kommunen efterspørger en fælles retning og en ensartet flåde. Et fællesskab om at gennemføre denne omstilling er et skridt i den rigtige retning. Mini el-busser ruller ud Det overordnede mål i forhold til køretøjsflåden er, at samtlige køretøjer på sigt skal være fossilfrie. Men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor er det første delmål i kommunens klimahandlingsplan, at alle kommunens personbiler skal være fossilfrie i 2030.- Vi er allerede godt i gang med omstillingen. Vi kigger for eksempel på, om antallet af køretøjer er det optimale, og i 2026 bliver hovedparten af de sidste personbiler, som er en blanding af benzin og gasbiler, skiftet ud til elbiler. Derudover ruller fire nye mini el-busser ud på vejene i begyndelsen af 2025, lyder det fra Laila Jensen. En platform for nye samarbejder En af de store styrker ved GreenFleets-projektet er, at det sker i en dialog med andre kommuner, leverandører og på tværs i kommunen. Dermed lever projektet i høj grad op til Skive Kommunes RENT LIV-brand, der handler om at være sammen om de grønne handlinger.I de samtaler, der foregår under samarbejdet, opstår der helt automatisk nye idéer. Dermed bliver der skabt en platform for nye tiltag og samarbejder.På den måde vil GreenFleets med stor sandsynlighed skabe grobund for, hvordan fremtidige koncernprojekter kommer til at blive.- GreenFleets kan vise den grønne vej for hele Skive Kommune som koncern. Og det er både internt i organisationen og politisk, siger Laila Jensen. På egne ben i 2027 GreenFleets-projektet udløber ved udgangen af 2026, og derefter skal Skive Kommune træffe den endelige beslutning om, hvordan omstillingen af flåden kommer til at blive.Erfaringerne fra GreenFleets skal udbredes til andre kommuner og i det hele taget bare andre, der har brug for at vide noget om grøn omstilling af flåder.- Helt konkret betyder det, at vi i starten af 2027 gør klar til en politisk behandling af den endelige plan for udskiftningen af flåden, siger Laila Jensen.