Lisbeth Pedersen (t.v) og Sonja Johnsen har været tovholdere i projekt Roslev Søpark. De har flere gode råd til andre, der vil kaste sig ud i byfornyelsesprojekter. Foto: Jane Gisselmann Det hvide ringbind er fyldt med dokumenter. Lisbeth Pedersen og Sonja Johnsen bladrer i dem ved køkkenbordet i Lisbeth og ægtefælles villa i Roslev. Det hvide ringbind fortæller historien om cirka fem års målrettet arbejde. Resultatet er synligt for enhver. I 2017 bestod den nuværende søpark delvis af en tilgroet byggetomt, hvor en forfalden ejendom et par år forinden var blevet revet ned, og hvor høje træer efterfølgende gjorde det umuligt for borgerne i byen at bruge området. Nu er stedet et blomstrende og rekreativt område med sø, madpakkehus, toilet, legeplads, motionsredskaber, kælkebakke, shelter og bålplads. Stedet er anlagt med snoede oplyste stier, der gør det nemt for både barnevogne, cykler, rollatorer og kørestole at bevæge sig rundt. - Folk er rigtig glade for området. Det bliver brugt meget året rundt. Både i hverdagen, til fødselsdage og familieudflugter og af byens institutioner. Det er et stort plus for byen, lyder det samstemmende fra de to kvinder. 10 engagerede borgere står for at slå græsset en gang om ugen i sommersæsonen. Fem frivillige damer rengør og efterser toiletterne på skift. Parken bliver vedligeholdt af frivillige en gang om måneden syv måneder om året. Foto: Jane Gisselmann Arbejdet værd Det har kostet godt 2,6 millioner at anlægge Roslev Søpark, der blev indviet i 2022. Lisbeth og Sonja har sagt ja til at fortælle om processen, og hvordan projektgruppen har skaffet de mange fondsmidler. De to har været de bærende administrative kræfter i projektgruppen, og selvom de ikke lægger skjul på, at et projekt som Roslev Søpark ikke lader sig realisere med et fingerknips, vil de gerne inspirere andre landsbyboere til at kaste sig ud i lignende projekter. - Det har været al arbejdet værd. Helt sikkert. Det betyder meget for byen og fællesskabet, at vi har Roslev Søpark, fastslår Lisbeth Pedersen. Projektet begyndte med en tanke Lisbeth og hendes mand fik. Parret bor tæt på området, der nu er søpark, og når de gik tur med hunden, gik de forbi det meget tilgroede område. Det ville være fint med en sø og en lille bypark, tænkte de. Ingen fondsmidler til jordkøb Det viste sig, at der var stor opbakning til idéen på et borgermøde arrangeret af Roslev Borger- Handels- og Håndværkerforening, og der blev uden problemer nedsat en projektgruppe under Borgerforeningen. Den største udfordring viste sig dog hurtigt. Jorden var privatejet, og man kan ikke søge fondsmidler til jordkøb. - Ejendomsprisen på de to grunde var på næsten 150.000 kroner. De penge havde vi jo slet ikke. Men heldigvis fik vi god opbakning både af borgerforeningen og den lokale Sparekassefond til købet, fortæller Lisbeth Pedersen. - Vi forhandlede længe med de to ejere af jorden, der lå brak og ikke blev brugt til noget. Det lykkedes til sidst, supplerer Sonja Johnsen.  2, 6 millioner Efterfølgende søgte projektgruppen adskillige fonde til arbejdet med at etablere søparken. I alt blev de 2,6 millioner samlet sammen gennem 12 fonde. Fondsarbejde er en langsommelig proces, fortæller de to kvinder.  - Det første, vi søgte penge hjem til, var gennem fundraising puljen under Landsbyudvalget i Skive Kommune, hvor vi fik bevilget penge til udarbejdelse af grundmateriale, skitser, tilladelser, fondsansøgninger m.m., fortæller Sonja Johnsen og fortsætter.  - Over de 4-5 år mødtes vi jævnligt i projektgruppen. I perioder, hvor vi var tvunget til at vente på svar fra fonde, var møderne sjældnere.  En anden udfordring med fondsarbejde er, at nogle fonde kræver, at der er en pengesum til rådighed i projektet i forvejen, før fonden vil støtte. Som hovedregel kan et projekt som det i Roslev ikke opnå en kassekredit i banken, så projektgruppen var afhængige af de fonde, som troede på projektet, selvom gruppen ikke havde en startkapital. Efter de første fondsbevillinger var gået igennem, blev der større opbakning fra de øvrige fonde. Desuden krævede fondene løbende budgetter under etableringen af Søparken, ligesom de krævede beløbet faktureret, inden projektgruppen kunne modtage donationen.  Hos enkelte fondsgivere kunne vi bede om deludbetalinger, efterhånden som arbejdet skred frem, forklarer Sonja Johnsen. Kæmpe hjælp I hele processen har projektgruppen samarbejdet tæt med Skive Kommune. - Uden kommunen som samarbejdspartner, var vi aldrig kommet igennem det. Der er så mange restriktioner på, hvad man må og ikke må. Kommunens medarbejdere har været en fantastisk hjælp, siger Lisbeth Pedersen.  Et godt råd til andre, der vil kaste sig over lignende projekter, er at vælge en totalentreprise, vurderer de to kvinder. - Det har været en kæmpe hjælp, at vi ikke har skullet forhandle med gartnere, murere, tømrere og andre. Så havde det virkelig være langt mere kompliceret – også i forbindelse med fondsansøgninger, siger Lisbeth Pedersen. En del af styregruppen her samlet på billedet. Der mangler tre. Det er yderst vigtigt at få sammensat projektgruppen bredt, lyder meldingen. Foto: Jane Gisselmann Projektgruppen er vigtig Det allervigtigste råd er ifølge de to tovholdere at sammensætte projektgruppen bredt, så der er medlemmer med mange forskellige kompetencer repræsenteret. Det er vigtigt, at nogen i projektgruppen har kendskab til regnskab og administration. Og samtidig vigtigt at nogen har kompetencer indenfor praktiske og kreative fag, og at der gerne er en aldersspredning i gruppen, vurderer de to kvinder. Lisbeth Pedersen blev uddannet i administration i postvæsnet og har senere arbejdet i en bank, inden hun gik på pension. Sonja Johnsen er uddannet sygeplejerske og var ældrechef i Skive Kommune i mange år, inden hun blev pensioneret. Deres ægtefæller, der også er pensionister og som førhen arbejdede i en lokal trælast, har også været en aktiv del af projektgruppen. Derudover består projektgruppen af kassereren i Borgerforeningen, en kreativ pensionist, to yngre mænd, som stadig er på arbejdsmarkedet - den ene har mindreårige børn.  - Det er vigtigt at sammensætte projektgruppen bredt og have en forening i ryggen. Det er et stort arbejde at gennemføre sådan et projekt. Men når det lykkes, giver det meget tilbage, lyder det samstemmende fra Lisbeth og Sonja.