På Bilstrupvej er en lille mark derfor blevet tilplantet med 2350 stk. træer og buske her i foråret. 15% er skovbryn og kernen af den eneste hjemmehørende danske nåletræart – Skovfyr (Pinus sylvestris). Skovfyr vokser godt på den sandede jord på Bilstrupvej, og danner på lang sigt en meget lysåben skov, med plads til naturlig indvandring af mange spændende urter og andre træarter.
Skovfyren er velegnet som gavntræ til at lave døre, vinduer, gulve og møbler af, fordi den er let at høvle og let at pudse dejlig glat.
Skovfyrren vokser naturligt i hele Europa inkl. det nordlige Skandinavien. I Norge blev Stavkirkerne for mange hundrede år siden bygget af skovfyrstammer – og mange af disse kirker står den dag i dag.