Til Skive Business Awards vandt DEIF årets RENT LIV-pris for at have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og ildhu til bæredygtig omstilling, hvilket også har stor global relevans.

10 priser blev uddelt, da det lokale erhvervsliv blev hyldet ved Skive Business Awards torsdag den 26. januar. En af dem var RENT LIV-prisen, som uddeles til en virksomhed, som har skilt sig særligt ud, når det kommer til bæredygtighed og grøn omstilling. Det blev DEIF, der modtog RENT LIV prisen. DEIF har udvist et bemærkelsesværdigt engagement og ildhu til bæredygtig omstilling, hvilket også har stor global relevans. Deres klart definerede mål og strategier for at reducere miljøpåvirkning og fremme bæredygtige løsninger demonstrerer deres vilje til at adressere globale miljøudfordringer. Deres initiativer og produkter tjener som et eksempel for andre virksomheder både lokalt og globalt, og dermed bidrager de til en mere bæredygtig fremtid – ikke kun på Skiveegnen, men også på verdensplan. DEIF har med sit nye brand identity ”Improve tomorrow” sendt et stærkt signal om at levere verdens bedste og mest pålidelige energistyringsløsninger til en bæredygtig fremtid. Derfor fik de dette års RENT LIV pris. Skive Business Awards arrangeres af Business Skive og er et prisuddelingsshow med æresfyldte erhvervspriser til vores dygtige lokale virksomheder!