Grøn handling
Green Innovation Week er en eventuge, der finder sted i og omkring Elværket Skive, hvor elever, studerende, virksomheder, forskere, iværksættere og borgere samles om grøn innovation og grønne aktiviteter. Den finder sted i uge 39 og kulminerer med Green Innovation Week Event torsdag den 28. september.
I fællesskaber
Projektet er en del af Green Innovation Makers, som foregår i et samarbejde med Skive Kommune, det lokale erhvervsliv, de lokale og andre uddannelsesinstitutioner som for eksempel Aarhus Universitet. Desuden skabes et særligt sammenhold lokalt, når der i et fællesskab udvikles nye, grønnere løsninger.
For en egn i balance
Når der udvikles grønnere løsninger lokalt, er det godt for både miljøet og pengepungen - og koblingen mellem de studerende og virksomhederne kan være med til at bane vejen for rekruttering af arbejdskraft.