Grøn handling
Blue Walk er et projekt, der har til formål at skabe en afvekslende vandrerute langs Skive Kommunes kystlinje.
I fællesskaber
I otte år har en særdeles ihærdig gruppe frivillige – Blue Walk stigruppen – arbejdet sammen med Skive Kommune om realisering af fjordstier mellem Skive og Sundsøre. Og nu er det lykkedes for stigruppen at få frivillige aftaler på plads med alle de private jordejere, som skal lægge jord til fjordsti-ruterne. Det er Skive Fjord Morgen Rotary Klub, Sundsøre Klyngen og Skive Klyngen, der har igangsat stiprojektet.
For en egn i balance
Den nye sti mellem Skive og Sundsøre er en trampesti til fodgængere, som er lavet på naturens præmisser. Det er netop dét, der skal gøre det til en unik oplevelse at bruge stierne, hvor man færdes i den varierede natur på kysstrækningen.