Roslev Søpark projektgruppe består af frivillige, der aktivt vedligeholder og renholder parkens grønne områder og faciliteter. Gennem månedlige arbejdsdage inviterer de byens borgere til at deltage. De forskellige opgaver i Søparken er med styrker fællesskabet og fremmer en bæredygtig brug af naturen i området.

Roslev Søpark, Jernbanegade 38 A, 7870 Roslev - Google Maps Grøn handling I Roslev findes en gruppe frivillige, som året rundt står for at vedligeholde og renholde Roslev Søparks grønne områder og faciliteter. Roslev Søpark – et rekreativt område, hvor natur og byliv mødes – fungerer som et attraktivt samlingssted for aktiviteter for både Roslevs borgere, omegnens institutioner og turister. Læs mere om Roslev Søpark. Projektgruppen består af en fast stab på 10 mænd, som på skift sørger for den ugentlige græsslåning i Søparken i sommerhalvåret. Hertil kommer et team på 5 kvinder, som på skift rengør toiletter og madpakkehuset samt tømmer skraldespande året rundt.  Desuden afholdes der en månedlig arbejdsdag i Søparken, hvor projektgruppen via Facebook inviterer byens borgere til at deltage i vedligeholdelsen med opgaver som fjernelse af ukrudt mellem planter og træer, beskæring, kantskæring af græs langs stier, rengøring af faciliteter, grødeskæring i søen og andet løbende arbejde. På arbejdsdagen sponsorerer Borgerforeningen en øl eller vand til gruppen, og i madpakkehuset nyder gruppen kaffe og kage undervejs, sponsoreret af lokale forretninger og borgere.   I fællesskaber Roslev Søpark er blevet en realitet gennem stærk lokal indsats og økonomisk støtte fra Roslev by, Skive Kommune og diverse fonde. Udgifterne til anskaffelse af maskiner, som pedelgruppen bruger til vedligeholdelse af Søparken, er finansieret gennem Skive Kommunes ”Grønne pulje”. Driftsudgifter til forsikringer, lys, vand, toiletartikler, brændstof m.m. afholdes af Borgerforeningen. Projektgruppen og andre frivillige bidrager med vedligeholdelse af Søparkens faciliteter samt pleje af de grønne områder.   For en egn i balance Projektgruppens arbejde med vedligeholdelsen af Roslev Søpark har både miljømæssige og sociale bæredygtige effekter. Ved at bruge miljøvenlige metoder til pleje af parkens grønne områder beskytter de den lokale biodiversitet og skaber et sundere økosystem, hvor både planter og dyreliv kan trives. Samtidig bidrager gruppens månedlige arbejdsdage, hvor byens borgere inviteres til at deltage, til et stærkt socialt fællesskab og engagement i lokalmiljøet. Dette styrker sammenholdet i Roslev og giver borgerne ejerskab over et fælles, rekreativt område, som alle kan nyde og værdsætte   Kontakt: Koordinatorer for projektgruppen:Lisbeth Pedersen Telefon: : 51 34 18 63Sonja JohnsenTelefon: 24 67 66 19  Formand for Roslev Borger Handels- og Håndværkerforening:Jørgen ChristensenMail: formand@roslev-by.dkTelefon.: 27 25 01 41