Repair Cafe Stanneriet Spøttrup er et lokalt fællesskab, hvor frivillige reparerer alt fra møbler til elektronik. Stedet fungerer også som et socialt samlingspunkt, hvor folk kan nyde kaffe og kage sammen. Vedligeholdelse og genbrug reducerer affald og CO2-udledning samtidig med, at det skaber opmærksomhed omkring brug-og-smid-væk kulturen.

Repair Cafe Stanneriet Spøttrup,  Kærgårdsvej 4, Rødding, 7860 Spøttrup - Google Maps Grøn handling Repair Cafe Stanneriet Spøttrup er et lokalt fællesskab, hvor fingernemme frivillige kan reparere næsten alt fra småmøbler, byens julebelysning, tøj, haveredskaber til elektronik mm.  Her i Salling kalder man det at reparere ting for “at stanne”, så derfor hedder Repair Cafeen “Stanneriet”. Stanneriet reparerer også symaskiner, der har fejl og mangler. Symaskinerne bliver indleveret i samarbejde mellem Nomi4s og Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Kåstrup. Alle skoler i Skive Kommune kan derefter få mulighed for at modtage en af de nyreparerede symaskiner gratis fra Nomi4s. Der er et link til dette initiativ nederst på denne side. Der er et bord i lokalet, hvor der er plads til rigtig mange omkring. Her kan de frivillige og gæster nyde en kop kaffe, kager og få en munter snak. I Stanneriet Spøttrup har de frivillige hjulpet borgerne med at lave reparationer siden januar 2020. Der er åbent for indlevering onsdage kl.14.30 - 17.00. Er det ikke muligt at komme i åbningstiden, kan ting til reparation afleveres i BizzArt, Borgergade 18, Rødding. I fællesskaber Det er en borgergruppe i Rødding - Spøttrup området, som har taget initiativet til projektet. Repair Cafeen er åbnet i samarbejde med Repair Cafe Danmark. For en egn i balance Ved at vedligeholde og genbruge, mindske mængden af affald og CO2-udledning skabes der samtidigt et forøget fokus på brug-og-smid-væk-kulturen. Reparationscafeen i Spøttrup er ud over at være et miljømæssigt bæredygtigt initiativ tillige et samlingspunkt, hvor lokale borgere hjælper hinanden, og hvor der også hygges over en kop kaffe og en kage. Kontakt Repair Cafe Stanneriet SpøttrupKærgårdsvej 4, Rødding7860 Spøttrup Claus SøndergaardMail: heden24@yahoo.dk Der er åbent for indlevering onsdage kl. 14.30 - 16.30. Er det ikke muligt at komme i åbningstiden, kan ting til reparation afleveres i BizzArt, Borgergade 18, Rødding.  Læs mere Stanneriet i Spøttrup Stanneriet på Facebook Gratis symaskiner til skoler i Skive Kommune