Brøndum-Hvidbjerg Plantage - Adresse: Rønbjergvej 20, Hvidbjerg, 7860 Spøttrup - Google Maps
Grøn handling
En lokal ildsjæl, den pensionerede skoleleder Steen Reinholt, initierede i 1980'erne et projekt, hvor elever på Hvidbjerg Skole lavede 100 fuglekasser, som blev sat op forskellige steder i plantagen for at tiltrække flere fugle. Selvom de oprindelige fuglekasser er gået til, har Steen gennem årene selv sørget for at lave og opsætte nye. I dag er der 61 fuglekasser i plantagen.
Opsætning af fuglekasser hjælper hulrugende fugle, som har svært ved at finde naturlige redesteder i Brøndum-Hvidbjerg Plantage, der hovedsageligt består af nåletræer. Nåletræer er meget hårde, hvilket gør det umuligt for mange fugle at lave reder i dem. Fuglekasserne øger både antallet og variationen af fugle i plantagen, hvor de spiser skadedyr som insekter og smådyr. Derudover giver de mulighed for at observere fuglenes familieliv tæt på, hvilket beriger naturoplevelserne. Fuglekasser kan tiltrække forskellige arter og dermed berige både naturen og oplevelsen af fuglelivet.
Ved parkeringspladsen i plantagen er der informative plancher med billeder og beskrivelser af dyrelivet samt stisystemet.
I fællesskaber
Oprindeligt blev fuglekasserne lavet sammen med eleverne på den lokale skole, men i dag er det den pensionerede ildsjæl, skoleleder Steen Reinholt, som selv laver dem. Hvis du har lyst til at hjælpe Steen med fuglekasserne, er du meget velkommen til at kontakte ham - Kontaktoplysninger findes nederst på siden.
For en egn i balance
Takket være Steen Reinholts utrættelige indsats med opsætning af fuglekasser har flere fuglearter mulighed for at yngle i plantagen. Samtidig giver det en spændende mulighed for at observere fuglenes familieliv tæt på. Fuglekasserne bidrager til øget biodiversitet og beriger naturoplevelserne.
Kontakt
Steen ReinholtTelefon: 61300672
Læs mere
Naturpleje i Brøndum-Hvidbjerg Plantage
Brøndum-Hvidbjerg Plantage (skive.dk)
Se folderen: Vandre- og rideruter Hvidbjerg - Rettrupkær Sø - åbner i nyt vindue (PDF-fil)